3ringe lille

 

Vellykket sejltur på Limfjorden.

logen sejltur p fjorden

Fredag, den 5. september d.å. var vi 25 feststemte logebrødre med ledsagere, som stævnede ud fra Skudehavnen med det gode skib "M/S Kysten". - De følgende 2 timer nød vi synet af den nye Havnefront med Musikkens Hus og alle de andre spændende ting, der er at se fra søsiden. Sensommervejret viste sig fra sin flotte side med gode temperaturer og fint solskin, så vi fik en rigtig god oplevelse. Som ekstra gevinst havde H.M. Dronningen valgt at lægge til kaj med "Dannebrog", som vi sejlede helt tæt på. Efter 2 timer på Fjorden gik vi igen i land og fik i "Vestre Bådelaug" serveret Danmarks bedste bøfsandwich m/tilbehør. Også dér havde vi et par hyggelige timer, inden vi sluttede det officielle arrangement, mæt af indtryk og lækker mad. Alt i alt en vellykket aften, som med hjælp fra gode sponsorer gav et lille overskud til gaven for fremtidige arrangementer.

Yngre Brødres Klub´s vegne

Broder Frode Christensen

v

Copyright 2011 Broderloge nr. 54 Hans Tausen, Odd Fellow Palaeet Boulevarden 20C, 9000 Aalborg. Tlf. +45 98 12 52 99